Unlocking Mysteries of Hair Growth

Anonim

Af Robert Preidt

HealthDay Reporter

TORSDAG, Nov. 29, 2018 (HealthDay News) - Har du nogensinde spekuleret på, hvorfor hår vokser på nogle dele af din krop, men ikke andre?

Ny forskning giver en mulig forklaring. Forskere fandt, at hårløs hud udskiller et protein, der blokerer en signalvej (WNT), der styrer hårvæksten.

Kaldet Dickkopf 2 (DKK 2), proteinet findes i specifikke embryonale og voksne væv og har en række funktioner, forklarede University of Pennsylvania forskere.

De fandt ud af, at plantarhud fra mus - svarende til undersiden af ​​det menneskelige håndled - havde et højt niveau på DKK 2. Da de genetisk fjernede DKK2 fra musene, begyndte håret at vokse i dette normalt hårløse hudområde.

"Dette er signifikant, fordi det fortæller os, at WNT stadig er til stede i hårløse områder, det er bare at blive blokeret," siger studien medansatte forfatter Sarah Millar, direktør for Penn Skin Biology and Diseases Resource-Based Center.

"Vi ved, at WNT-signalering er afgørende for udviklingen af ​​hårsække, blokering det forårsager hårløs hud og skifter det på forårsager dannelse af mere hår," sagde Millar i en pressemeddelelse fra Penn.

"I dette studie har vi vist huden i hårløse områder, der naturligvis producerer en hæmmer, der stopper WNT fra at gøre sit job," tilføjede hun.

Hårsækkene udvikler sig før fødslen. Det betyder, at hårsækkene ikke regrows efter alvorlige forbrændinger eller dybe sår. Forskerne undersøger for øjeblikket, om udskilles WNT-hæmmere undertrykker hårfollikeludvikling i sådanne tilfælde.

Mere end 80 millioner mennesker i USA har mænds- eller kvindemønster skaldethed, ifølge American Academy of Dermatology. Tidligere undersøgelser tyder på, at DKK2 kan være forbundet med denne tilstand, hvilket betyder, at det kunne være et potentielt mål for behandling.

"Vi håber, at disse undersøgelseslinjer vil afsløre nye måder at forbedre sårheling og hårvækst på, og vi planlægger at fortsætte med at forfølge disse mål fremadrettet," sagde Millar.

Undersøgelsen blev udgivet 28. november i tidsskriftet Cellerapporter.