De fleste mennesker med multipel sklerose (MS) har en type kaldet relapsing-remitting MS (RRMS). Det starter normalt i din 20s eller 30s.

Hvis du har RRMS, kan du have angreb, når dine symptomer blokerer op. Disse kaldes tilbagefald.

Et angreb efterfølges af en genopretningstid, når du har få eller ingen symptomer, kaldet remission. Det kan vare uger, måneder eller længere. Sygdommen bliver ikke værre under disse pauser.

Efter 10 til 20 år ændres RRMS sædvanligvis til en anden type MS kaldet sekundær progressiv multipel sklerose. Du vil ikke have tilbagefald så ofte, men sygdommen bliver gradvist værre.

Symptomer på relapsing-Remitting MS

Ingen to mennesker med MS vil sandsynligvis have de samme symptomer på samme måde. Nogle kan komme og gå eller vises en gang og ikke igen. De symptomer, du har, afhænger af området i din hjerne eller rygmarv, at sygdommen har beskadiget. De kan omfatte:

• Øjenpine og synsproblemer som dobbeltsyn eller hoppesyn. Disse problemer kan være det første tegn, du har RRMS.
• Nummenhed og prikkende
• Følsomhed over for varme
• Smerter, der løber ned ad ryggen, som et mildt elektrisk stød, når du bøjer din hals
• svimmelhed
• Tarm- eller blæreproblemer
• Seksuelle problemer, som problemer med at blive vækket eller klimaks
• Stive muskler og problemer med at flytte din krop
• Følelse af svag og træt
• Problemer med balance og koordinering
• Det er svært at tænke klart
• Depression

Et RRMS-angreb kan vare hvor som helst fra 24 timer til flere uger. Det kan indebære:

• Et eller mange symptomer
• Et eksisterende problem, der bliver værre
• Et nyt symptom

Fortæl din læge om tegn på tilbagefald så hurtigt som muligt. Hvis du behandler det hurtigt, kan du muligvis reducere varig skade og handicap.

Behandling

De fleste mennesker med RRMS behandler sygdommen med:

• Medicin
• Fysioterapi, ergoterapi og andre former for rehab
• Sunde vaner

For de fleste med RRMS er det bedst at starte behandlingen, så snart de er diagnosticeret for at undgå varig nerveskader.

RRMS Medicin: Sygdomsmodificerende lægemidler

Nogle lægemidler til RRMS bekæmper sygdommen ved at skrue ned kroppens immunsystem, så det ikke angriber nerver. Disse kaldes sygdomsmodificerende lægemidler (DMD'er). Læger kan også kalde dem immunterapi eller sygdomsmodificerende terapi (DMT).

Fortsatte

Disse lægemidler gør tilbageslag forekommer sjældnere og gør dem mindre alvorlige. De kan holde sygdommen værre i et stykke tid.

Du kan tage nogle DMD'er ved injektion. Disse stoffer omfatter:

• Glatiramer (Copaxone)
• Interferon beta-1a (Avonex, Rebif)
• Interferon beta-1b (Betaseron)
• Peginterferon beta-1a (Plegridy)

Du skal tage nogle DMD'er gennem en IV på en klinik eller et hospital. Disse omfatter:

• Alemtuzumab (Lemtrada)
• Mitoxantron (Novantron)
• Natalizumab (Tysabri)
• Ocrelizumab (ocrevus)

Tre typer DMD'er kommer i pilleform. De er:

• Dimethylfumarat (Tecfidera)
• Fingolimod (Gilenya)
• Teriflunomid (Aubagio)

DMD'er har bivirkninger. Du og din læge vil veje fordele og ulemper ved hvert lægemiddel. Og din læge vil se dine symptomer tæt på under behandlingen.

Steroidbehandling for blænding

Symptomatisk blænding af RRMS opstår, når hjernen og rygmarven bliver betændt. Reduktion af betændelsen er nøglen til behandling af et tilbagefald.

Mild blusser behøver muligvis ikke behandling. Hvis du har svære symptomer, kan din læge anbefale steroider. Du kan tage nogle af disse medikamenter gennem en IV og andre via munden.

Et kortvarigt, højdosisforløb af steroider kan hjælpe:

• Reducer betændelse
• Gør tilbagefaldet kortere og mindre alvorligt

Din læge kan ordinere andre typer af lægemidler til behandling af forskellige RRMS symptomer. For eksempel kan du tage:

• Antidepressiva
• Smertestillende midler
• Narkotika til bekæmpelse af træthed

Opretholdelse af en sund livsstil

En sund livsstil er en vigtig måde at føle dig bedst på. Vær sikker på:

• Spis en nærende kost
• Hold en sund vægt

Det er også vigtigt at være aktiv, når du har MS. Øvelse kan hjælpe dig:

• Bliv mobil
• Styr din vægt
• Boost dit humør og energiniveau

Prøv forskellige former for motion, herunder aktiviteter for at få dit hjerte til at pumpe, som at gå eller svømme, og bevægelser der styrker dine muskler og strækker din krop. Når du laver en øvelsesplan, skal du huske:

• Start langsomt, selv med 5 til 10 minutters aktivitet.
• Undgå at blive overophedet, hvis du er følsom for temperaturen.
• Spørg en fysioterapeut til at hjælpe dig med at opbygge et træningsprogram.

Næste I Multiple Sclerose Typer

Primær Progressiv