Hvordan stressniveauer måles

Indholdsfortegnelse:

Anonim

Måske er det din krævende chef, morgengridlock eller forholdsproblemer med en ven eller et familiemedlem. Uanset årsagen er det sandsynligvis, at du oplever en vis grad af stress på daglig basis.

Men mens en daglig stress er normal (og kan endda være en god ting, hvis det motiverer dig), kan kronisk overvældende stress have en negativ indvirkning på din fysiske, mentale og følelsesmæssige velvære. At vide, hvordan man mærker de tegn og symptomer, som du er under for meget stress, kan hjælpe dig med at holde dig bevidst og løse problemet, inden de rammer dit helbred.

Fysiske tegn

Du kan blive for stresset uden at vide det. Måske har du visse fysiske symptomer og skylden på en sygdom eller anden tilstand. Men sandheden er, at stress selv kan forårsage problemer i dine organer, væv og næsten alle systemer i din krop.

Afhængigt af hvordan du håndterer stress, kan du have symptomer, der påvirker alt fra dine hormoner til dit hjerte og meget mere.

Nogle af de fysiske tegn på, at dine stressniveauer er for høje, inkluderer:

Smerter eller spændinger i dit hoved, bryst, mave eller muskler. Dine muskler har tendens til at spændes, når du er stresset, og over tid kan dette forårsage hovedpine, migræne eller muskuloskeletale problemer.

Fordøjelsesproblemer. Disse kan omfatte diarré og forstoppelse eller kvalme og opkastning. Stress kan påvirke, hvor hurtigt mad bevæger sig gennem dit system, og hvordan tarmene absorberer næringsstoffer.

Reproduktive problemer. Stress kan medføre ændringer i kønsdrevet, problemer med uregelmæssige eller smertefulde perioder hos kvinder eller impotens og problemer med sædproduktion hos mænd. Uanset om du er mand eller kvinde, kan du også føle dig nedsat seksuel lyst, når du er under for meget stress.

Ændringer i din puls og blodtryk. Når du er overvældet af stress, går din krop ind i "kamp-eller-flyvning" -tilstand, som udløser dine binyrerne for at frigøre hormonerne cortisol og adrenalin. Disse kan gøre dit hjerte slå hurtigere og dit blodtryk stiger.

Dette sker normalt, når der er en øjeblikkelig stressor, og effekten passerer, når den er overstået. For eksempel kan du finde dit hjertespil, hvis du er forsinket til et møde, men så bliver det roligt, når du er der. Men over tid kan for mange episoder af denne form for akut stress forårsage betændelse i dine arterier, hvilket kan være en medvirkende faktor til hjerteanfald.

Fortsatte

Mentale og følelsesmæssige tegn

Stress kan også påvirke, hvordan du tænker og føler, gør det svært at komme igennem dit normale ansvar og træffe rationelle beslutninger. I nogle tilfælde kan denne form for stress påvirke adfærd på andre måder, og nogle mennesker vender sig til narkotika, alkohol, tobak eller andre skadelige stoffer for at klare deres følelser.

Overdreven stress kan også påvirke din appetit, hvilket får dig til at spise mere eller mindre end normalt, og det kan påvirke eller eliminere din motivation til at træne og holde sig i form. Derudover kan de følelser, du får, når du er stresset, få dig til at føle sig tilbagetræk fra venner og familie og isolere dig selv.

Nogle af de psykologiske og følelsesmæssige tegn, du er stresset på, er:

  • Depression eller angst
  • Anger, irritabilitet eller rastløshed
  • Følelse overvældet, umotiveret eller ufokuseret
  • Problem med at sove eller sove for meget
  • Racing tanker eller konstant bekymring
  • Problemer med din hukommelse eller koncentration
  • Gør dårlige beslutninger

Hvornår skal du få hjælp

Hvis du kæmper med stress og ikke ved, hvordan du skal klare, kan du søge hjælp fra en specialist. Din primærlæge kan være et godt udgangspunkt. Hun kan hjælpe dig med at finde ud af, om de tegn og symptomer du oplever er af et medicinsk problem eller en angstlidelse.

Hun kan også henvise dig til en mental sundhed ekspert og give dig yderligere ressourcer og værktøjer.

Nogle af tegnene er det tid til at få hjælp:

  • Dit arbejde eller skole præstationer lider
  • Du bruger alkohol, narkotika eller tobak til at håndtere din stress
  • Dine spisevaner eller sovevaner ændrer sig markant
  • Du opfører sig på måder, der er farlige for dig selv, herunder selvmishandling
  • Du har irrationel frygt og angst
  • Du har problemer med at komme igennem dit daglige ansvar
  • Du trækker tilbage fra venner og familie
  • Du tænker på selvmord eller såre andre mennesker

Hvis dit stress er kommet til det punkt, du tænker på at skade dig selv eller en anden, skal du gå til nærmeste beredskabsrum eller ringe til 911. Du kan også ringe til en af ​​de gratis selvmordsforebyggende hjælpelinjer, herunder den nationale selvmordsforebyggende livlinje på 800 -273-8255. Du behøver ikke give dit navn.